Vores glutenfri grovbrød med sorthavre er et lækkert og nærende alternativ til almindeligt brød. Perfekt til dig, der ønsker et lækkert brød uden gluten. Ideelt til både morgenmad og frokost – nyd det med dit yndlingspålæg eller som base for en lækker sandwich.
Ingredienser:
- 100 g sorthavremel
- 200 g sorthavreklid
- 75 g sorthavregryn
- 250 g hele sorthavrekerner
- 550 g vand, lunkent
- 10 g salt
- 11,8 g tørgær (1 pk.)
Sådan gør du:
Kom hele sorthavrekerner i en skål og sæt dem i blød med halvdelen af vandet i 120 minutter eller til vandet er suget.
Bland dernæst alle andre ingredienser i, rør godt rundt, og hæld dejen i smurt bageform.
Dæk formen over og stil til hævning ved stuetemperatur i 60 minutter.
Drys med lidt hele sorthavrekerner og sorthavregryn på toppen inden formen kommes i ovnen.
Bages 50-60 minutter ved 220 grader.